Kender du en med et godt kamera?

Hvorfor benytte en fotograf? Det er jo så let at få onkel Mugge til at ta billeder med hans go’e kamera, han trykker jo bare på knappen…

Men at få lavet et portrætbillede eller en bryllupsfotografering, er ikke kun et spørgsmål om at trykke på knappen. Personlighed, lyssætning og kreativitet skal komme til udtryk.

Et billede skal og bør udtrykke mere end mange ord.
Det skal netop fastholde den stemning og de følelser som I gerne vil bevare.

Den professionelle fotograf har mange års erfaring

  • Skal det være klassisk, moderne eller utraditionelt?
  • Hvordan skal I stå eller sidde?
  • Det skal se naturligt ud og passe ind I jeres stil, og de små detaljer skal være i orden!

Billederne skal efterfølgende printes, monteres i et album eller hænges op på væggen.

Her er der hos fotografen mange muligheder at vælge imellem.
– Forskellige typer album.
– Flotte kreative ramme løsninger.
– Collagesammensætning af flere billeder i ét billede.

Den professionelle fotografs billeder har i dag en holdbarhed på ca. 75 til 100 år, hvilket man bestemt bør have med i sine overvejelser.

Det er vigtigt at vælge fotografen med omhu

Besøg fotografen i butikken og se de “rigtige billeder”. En hjemmeside er taknemlig, et besøg i butikken giver et mere ærligt indtryk af kvaliteten.

Alt for mange hjemmesider der tilbyder fotografering, er anonyme, dvs. kun en e-mail adresse. Hvilket ikke ligefrem er noget der skaber tryghed eller tillid.

Når børnene er blevet store, familien er blevet spredt eller brudekjolen hænger i skabet, så er der ting der ikke kan laves om, men ting man måske gerne ville have gjort anderledes.

Tøjvalg…?

Når du vælger at få taget et billede af en professionel fotograf, ønsker du dig sikkert et foto, som du vil være glad for at se på de næste mange år. Derfor er det vigtigt, at du er bevidst om din påklædning.

Vælg noget tøj, som du også vil holde af at se på, når moden er skiftet! Vi anbefaler, at du holder dig til den klassiske stil og undgår tøj med alt for mange tryk og stærke farver (fx gul eller rød).

Dette er specielt vigtigt, hvis du ønsker at få billedet i farve. Hvis du derimod ønsker et billede i sort/hvid, er påklædningens farver ikke så altafgørende.

Vigtigst af alt er, at du møder op i noget tøj, som du har det godt i, så du kan være dig selv og slappe af. Så får vi de bedste billeder!

Derfor anbefaler vi lyst og ensfarvet tøj uden striber, batman-motiver o.l.

dating billeder i Odense

Gæster med til fotografen

Når du skal have taget billede ved Fotografen i Odense, er du naturligvis velkommen til at tage familien med, dog kan vi stærkt fraråde at tage børn med som ikke skal fotograferes.

Utallige gange har flere af vore kunders børn mistet fokus, fordi der står 6-8 personer og kigger på at 2-3 unger skal smile, se godt ud samt give det rigtige udtryk.

I for-butikken kan dine gæster følge med i, hvad der sker i netop det studie du og/eller dine børn bliver fotograferet i. Der er legetøj og bøger til børnene, der er kaffe, the, cacao, cappuccino m.v.

Derfor henstiller vi til at der højst er 1-2 personer i studiet, foruden dem der skal fotograferes, for at opnå bedst resultat.

  • Dine egne digitale billeder, printer du dem ud?
  • Eller gør du som de fleste, der brænder en CD eller bare har alle billederne liggende på computeren?

Husk blot at din computer  og- eller dine Cd’er holder altså ikke i 75 år.

Nota Bene Test af brændbare cd’er viser, at den gennemsnitslige levetid er under 10 år!

Hos Fotograf Odense har vi altid minimum 4 backupper af dine billeder, hvor den ene befinder sig i et tørt, køligt og sikret boks-anlæg hos vores pengeinstitut. Dermed sikre vi optimale vilkår for at bevare dine minder!

Ventetider m.v.

Vi bestræber os naturligvis på at servicere dig hurtigst muligt, dog vil vi gerne oplyse vore mål med ventetider. Vi kan naturligvis lave dine billeder med det samme – Forhør nærmere herom. Fra fotograferingen til billederne er online kan der gå op til 5 dage Fra afgivet bestilling til færdig produktion kan der gå op til 14 dage (dog længere ved tilbud) Der tages forbehold for force majeure eller andre omstændigheder vi ikke er herre over.

Læs mere:

Læs mere om fotografering her